En
velfærdsstat er en
stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme
velfærden for landets borgere. Målsætningen er lige adgang til en række offentlige tilbud, f.eks. på uddannelsesområdet samt et
retskrav på kompensation for indtægtstab, f.eks ved
arbejdsløshed eller
sygdom. En velfærdsstat har således funktioner, der rækker ud over blot at yde landets borgere sikkerhed. Disse funktioner planlægges i den offentlige sektor og er i en eller anden grad finansieret af staten. Alt efter hvilken
velfærdsmodel, der er tale om, kan disse ydelsers størrelse og målgruppe samt fordelingsprincipper variere. Gældende for alle velfærdsstater er, at de foretager reguleringer af
arbejdsmarkedet, og at deres ydelser omfatter
uddannelsesstøtte, samt en række
sociale ydelser ved
sygdom,
fattigdom eller i forbindelse med
pension. Velfærdsstaten skal altså sikre en minimumslevestandard, i fald
borgeren ikke selv kan sørge for denne. Velfærdsstaten er et modstykke til
minimalstaten, der foretrækkes af
liberale tænkere.
