Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling av bølgelengder lengre enn synlig lys, men kortere enn mikrobølger. Navnet kommer fra det latinske ordet infra som betyr under og rød som er den fargen innenfor spektret av synlig lys som har den lengste bølgelengden. Infrarød stråling dekker tre bølgelengde-dekader : 700 nm - 1 mm.

Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"). Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 0,7 µm og 1000 µm.

Varmestråling er elektromagnetisk stråling ut frå ei flate eller ein lekam på grunn av temperaturen til lekamen. Infraraud stråling frå ein vanleg omn er døme på varmestråling, det same er lys som stråler frå ein glødelampe. Varmestråling oppstår når varme frå rørsla til ladde partiklar i atom vert omforma til elektromagnetisk stråling. Den utstrålte bølgjefrekvensen til varmestråling er ei sannsynsfordeling som berre er avhengig av temperatur, og for ein svart lekam er han gjeve ved Planck si lov for svartlekamstråling. Wien si forskyvingslov gjev den mest sannsynlege frekvensen til den emitterte strålinga, og Stefan–Boltzmann-lova gjev varmeintensiteten.

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling av bølgelengder lengre enn synlig lys, men kortere enn mikrobølger. Navnet kommer fra det latinske ordet infra som betyr under og rød som er den fargen innenfor spektret av synlig lys som har den lengste bølgelengden. Infrarød stråling dekker tre bølgelengde-dekader : 700 nm - 1 mm.

Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"). Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 0,7 µm og 1000 µm.

Varmestråling er elektromagnetisk stråling ut frå ei flate eller ein lekam på grunn av temperaturen til lekamen. Infraraud stråling frå ein vanleg omn er døme på varmestråling, det same er lys som stråler frå ein glødelampe. Varmestråling oppstår når varme frå rørsla til ladde partiklar i atom vert omforma til elektromagnetisk stråling. Den utstrålte bølgjefrekvensen til varmestråling er ei sannsynsfordeling som berre er avhengig av temperatur, og for ein svart lekam er han gjeve ved Planck si lov for svartlekamstråling. Wien si forskyvingslov gjev den mest sannsynlege frekvensen til den emitterte strålinga, og Stefan–Boltzmann-lova gjev varmeintensiteten.