Tertiærtiden (:
tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af
Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden
Kridt. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes
fugle, små
krybdyr,
hajer og
benfisk. Blandt de
hvirvelløse dyr fandtes blandt andet
snegle,
muslinger og
pighude. Der voksede planter som kæmpefyr,
sumpcypres og
løvtræer, der svarer til de nulevende. I tertiærtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det øverste af Danmarks undergrund, dvs. lagene under istidsaflejringerne, består af aflejringer fra tertiærtiden. Generelt findes de ældste tertiære lag blottet i Østsjælland og de yngste lag mod sydvest omkring
Sæd. Det meste af
Lolland Falster samt det sydlige
Sjælland,
Møn og
Bornholm er uden tertiære aflejringer.