Tertiær har vært betegnelsen for den geologiske perioden mellom kritt og kvartær, altså 65-1,8 millioner år siden.

Tertiærtiden (: tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes fugle, små krybdyr, hajer og benfisk. Blandt de hvirvelløse dyr fandtes blandt andet snegle, muslinger og pighude. Der voksede planter som kæmpefyr, sumpcypres og løvtræer, der svarer til de nulevende. I tertiærtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det øverste af Danmarks undergrund, dvs. lagene under istidsaflejringerne, består af aflejringer fra tertiærtiden. Generelt findes de ældste tertiære lag blottet i Østsjælland og de yngste lag mod sydvest omkring Sæd. Det meste af Lolland Falster samt det sydlige Sjælland, Møn og Bornholm er uden tertiære aflejringer.

Tertiærtida eller berre tertiær har vore ei nemning på den geologiske perioda mellom krit- og kvartærtida.

Tertiær har vært betegnelsen for den geologiske perioden mellom kritt og kvartær, altså 65-1,8 millioner år siden.

Tertiærtiden (: tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes fugle, små krybdyr, hajer og benfisk. Blandt de hvirvelløse dyr fandtes blandt andet snegle, muslinger og pighude. Der voksede planter som kæmpefyr, sumpcypres og løvtræer, der svarer til de nulevende. I tertiærtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det øverste af Danmarks undergrund, dvs. lagene under istidsaflejringerne, består af aflejringer fra tertiærtiden. Generelt findes de ældste tertiære lag blottet i Østsjælland og de yngste lag mod sydvest omkring Sæd. Det meste af Lolland Falster samt det sydlige Sjælland, Møn og Bornholm er uden tertiære aflejringer.

Tertiærtida eller berre tertiær har vore ei nemning på den geologiske perioda mellom krit- og kvartærtida.