Se eventuelt illusjon og åpenbaring''

Syn er en sans og kalles derfor også synssans. De fleste organismer som har en evne til å se, bruker spesialiserte organer til denne oppgaven. Disse organene kalles øyne. Mange høyerestående organismer, deriblant også mennesket, har i tillegg utviklet en evne til å oppfatte og skille mellom farger gjennom fargesyn og dybdesyn / stereoskopi.

Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler. Det sker ved at en foton påvirker et molekyle rhodopsin, der er en G-protein-koblede receptor. Synscellerne består af stave og tappe. Stavene er meget lysfølsomme, men kan ikke skelne farver og anvendes ved natsyn. Tappene er mindre lysfølsomme, men farvefølsomme. Behandlingen af synsindtryk foregår i hjernen i den del af hjernebarken, der kaldes occipital kortex. Den proces, der følger efter selve sansningen, kaldes visuel perception.

Se eventuelt illusjon og åpenbaring''

Syn er en sans og kalles derfor også synssans. De fleste organismer som har en evne til å se, bruker spesialiserte organer til denne oppgaven. Disse organene kalles øyne. Mange høyerestående organismer, deriblant også mennesket, har i tillegg utviklet en evne til å oppfatte og skille mellom farger gjennom fargesyn og dybdesyn / stereoskopi.

Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler. Det sker ved at en foton påvirker et molekyle rhodopsin, der er en G-protein-koblede receptor. Synscellerne består af stave og tappe. Stavene er meget lysfølsomme, men kan ikke skelne farver og anvendes ved natsyn. Tappene er mindre lysfølsomme, men farvefølsomme. Behandlingen af synsindtryk foregår i hjernen i den del af hjernebarken, der kaldes occipital kortex. Den proces, der følger efter selve sansningen, kaldes visuel perception.