En optisk illusjon, et optisk bedrag eller et synsbedrag er når vi oppfatter et bilde som noe annet enn det faktisk er, eller som noe som i følge fornuften vår er umulig. Informasjonen øyet vårt sender til hjernen utfordrer vår oppfatning av virkeligheten. Optiske illusjoner kan grovt deles inn i to grupper,fysiologiske og kognitive illusjoner.

Når man er overbevist om at man har set noget, der i virkeligheden forekommer anderledes (eller slet ikke) er der tale om et synsbedrag. Årsager til synsbedrag kan ligge i hjernen, i øjet eller i og omkring objektet:

• Hjernen opfatter tingene anderledes under kemisk påvirkning (alkohol, narkotika, LSD, forgiftninger) eller under mangel på f.eks. søvn.
• Hjernen opfatter tingene som den mener, de skal opfattes ud fra erfaring og perspektiv. Som underholdning laves mange tegninger, der bevidst snyder hjernen, bl.a. fikserbilleder. En kendt kunstner, der manipulerer med perspektivet er M.C. Escher.
• Øjet selv har en fejl.
• Det sete objekt fremstår anderledes i en bestemt synsvinkel eller i en særlig belysning. Der kan også være tale om påvirkning af lyset på vejen fra objektet til øjet, f.eks. ved luftspejling eller brydning (et typisk eksempel er, at en pind stukket skråt ned i vand ser ud til at knække i en vinkel lige i vandoverfladen).

En optisk illusjon, et optisk bedrag eller et synsbedrag er når vi oppfatter et bilde som noe annet enn det faktisk er, eller som noe som i følge fornuften vår er umulig. Informasjonen øyet vårt sender til hjernen utfordrer vår oppfatning av virkeligheten. Optiske illusjoner kan grovt deles inn i to grupper,fysiologiske og kognitive illusjoner.

Når man er overbevist om at man har set noget, der i virkeligheden forekommer anderledes (eller slet ikke) er der tale om et synsbedrag. Årsager til synsbedrag kan ligge i hjernen, i øjet eller i og omkring objektet:

• Hjernen opfatter tingene anderledes under kemisk påvirkning (alkohol, narkotika, LSD, forgiftninger) eller under mangel på f.eks. søvn.
• Hjernen opfatter tingene som den mener, de skal opfattes ud fra erfaring og perspektiv. Som underholdning laves mange tegninger, der bevidst snyder hjernen, bl.a. fikserbilleder. En kendt kunstner, der manipulerer med perspektivet er M.C. Escher.
• Øjet selv har en fejl.
• Det sete objekt fremstår anderledes i en bestemt synsvinkel eller i en særlig belysning. Der kan også være tale om påvirkning af lyset på vejen fra objektet til øjet, f.eks. ved luftspejling eller brydning (et typisk eksempel er, at en pind stukket skråt ned i vand ser ud til at knække i en vinkel lige i vandoverfladen).