Se mere på Wikipedia.org...

Zuckerkrankheit

Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
10 Type 1 - diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).
Type 1
Type 1-diabetes er en insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes også ungdomssukkersyge. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt - immunforsvaret ødelægger kroppens egne insulinproducerende celler. Sygdommen er uhelbredelig og type 1-diabetikere bliver derfor nødt til at tage insulin.
Type 2
Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin.
Type 2-diabetes er arveligt. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.
Derudover findes der andre sukkersygeformer:
10 Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en /bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger.
Hvorfor får man sukkersyge?
Der er omkring 100.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der formentlig omkring 100.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu.
Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.
Der bruges cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.
80 procent bruges til behandling af komplikationer.
10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
10 procent bruges på medicin.
Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.
Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.
Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.
Symtomer
Lavt blodsukker
Humørsyg
Ond i hovedet
Træt
Bleg
Sulten
Svedig
Indre uro
Synsforstyrrelser
Svimmel
Højt blodsukker
Søvnig
Træt
Mundtør
Tissetrængende
Tørstig
For lavt og for højt blodsukker
Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt. Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der viker hutigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chock med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp.
Bliver blodsukkeret derimod for højt, f.eks. på grund af forkert insulindosis, feber eller manglende mad, er symptomer

Se mere på Wikipedia.org...

Zuckerkrankheit

Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
10 Type 1 - diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).
Type 1
Type 1-diabetes er en insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes også ungdomssukkersyge. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt - immunforsvaret ødelægger kroppens egne insulinproducerende celler. Sygdommen er uhelbredelig og type 1-diabetikere bliver derfor nødt til at tage insulin.
Type 2
Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin.
Type 2-diabetes er arveligt. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.
Derudover findes der andre sukkersygeformer:
10 Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en /bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger.
Hvorfor får man sukkersyge?
Der er omkring 100.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der formentlig omkring 100.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu.
Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.
Der bruges cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.
80 procent bruges til behandling af komplikationer.
10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
10 procent bruges på medicin.
Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.
Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.
Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.
Symtomer
Lavt blodsukker
Humørsyg
Ond i hovedet
Træt
Bleg
Sulten
Svedig
Indre uro
Synsforstyrrelser
Svimmel
Højt blodsukker
Søvnig
Træt
Mundtør
Tissetrængende
Tørstig
For lavt og for højt blodsukker
Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt. Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der viker hutigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chock med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp.
Bliver blodsukkeret derimod for højt, f.eks. på grund af forkert insulindosis, feber eller manglende mad, er symptomer