Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske
skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en
bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer. Som grundlægger af moderne skovbrug kan regnes
Hans Carl von Carlowitz, som i
1713 introducerede tanken om, at skov skulle regenereres, fordi han oplevede mangel på træ til brug i
mineindustrien (som var hans egentlige arbejdsområde). Noget senere, i 1800-tallet, vedtog de fleste europæiske lande love for at sikre skov på visse arealer, såkaldte
fredskovområder (i Danmark ved den såkaldte
fredsskovforordning af 1805). Skovbrug adskiller sig derved fra skovfældning for at udnytte arealet til andet formål.