Samfundsklasse eller
social klasse er et begreb inden for
samfundsvidenskaberne og
politisk teori, hvor
indbyggerne i et
samfund grupperes i forskellige
hierarkiske sociale kategorier - f.eks. over-, middel- og underklasse. Begrebet er ikke mindst centralt inden for
sociologien. Det har desuden (især tidligere) været meget anvendt i den politiske debat, ikke mindst af marxistisk og
socialistisk inspirerede bevægelser. Ordets oprindelse kommer af det
latinske substantiv classis: afdeling. Begrebet må ikke forveksles med
social rang, der betegner den
anseelse eller mangel på samme, som samfundsgrupper har i samfundets øjne.