Sørøveri -
røveri til søs, også kendt som
pirateri - er en forbrydelse, som gennem historien har spillet en afgørende betydning i flere områder. Et grundelement i sørøveri er
skibets rolle - dels som bytte, dels som flugtfartøj. Meget sørøveri har fundet sted nær grænserne mellem forskellige lande, hvor sørøverne har kunnet skjule sig i ét land og plyndre i et andet. Dette har også været udnyttet i krigssammenhæng, hvor
kapere har fået tilladelse til at tage fjendtlige skibe til fange – for indsatsen fik kaperen udleveret skibets ladning.