Religionshistorie er en
humanistisk orienteret
videnskabelig disciplin, som studerer
religionerne i deres
historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning. Det udforskes ofte gennem
komparative studier af forskellige religioner, således kaldet komparative religionsstudier. Religionshistorie er gennem årene blevet påvirket af forskellige
teorier af både indefra- og udefrakommende teoretiske strømninger. Eksempelvis kan
strukturalismen nævnes i denne sammenhæng, ligesom
marxismen har haft stor betydning for fagets forståelse af religion. Flere forskere og tænkere har haft stor indflydelse på fagets udvikling. Følgende kan nævnes som eksempler:
- Georges Dumézil, indoeuropæisk forsker
- Mircea Eliade, myteforsker
- Michel Foucault, postmodernist, poststrukturalist og diskursteoretiker
- James Frazer, evolutionistisk antropolog, som var med til at udvikle begreber som myte, kult og rite i en religionshistorisk kontekst
- Karl Marx, marxist
- Claude Lévi-Strauss, strukturalist og ritual- og myteforsker
- Victor Turner, har forsket i overgangsriter
- Edward Burnett Tylor, evolutionistisk antropolog, som var med til at udvikle den *komparative religionshistorie