Poststrukturalisme er en retning innenfor samfunnsfag og humaniora. Retningen oppsto i Frankrike på 1960-tallet, med tenkere som Michel Foucault, Jacques Derrida, Jean-François Lyotard og Roland Barthes som forgrunnsfigurer. Poststrukturalismen tar utgangspunkt i strukturalismen, men forkaster de fleste av strukturalismens konklusjoner. Poststrukturalismen danner grunnlaget for det som senere er blitt kalt postmodernismen.

Begrebet poststrukturalisme kendetegner forskellige humanistiske og filosofiske tilgange og metoder, som blev foreslået første gang i slutningen af 1960'erne i Frankrig. Poststrukturalismen opstod som et modsvar eller en overbygning på strukturalismen (hvis vigtigste bidragere var Roman Jakobson, Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss), men grænserne dertil er forskelligt definerede af forskellige poststrukturalister. De største forskelle mellem de to hovedretninger er betragtningerne fra poststrukturalismerne, om at der ikke findes nogen fast struktur og diskurs, hvilket står i modsætning til strukturalismens tro på statiske og stabile enheder. I poststrukturalismen fokuserer man således på den historiske diskontinuitet, brud og i særdeleshed på strukturernes konstruktionsbetingelser. En kritisk tilgangsvinkel til strukturerende begreber, normative forestillinger og teoretiske principper er typisk. I analyser anvendes psykoanalytiske, diskursanalytiske, semiotiske og sprogfilosofiske metoder.

Poststrukturalisme er en retning innenfor samfunnsfag og humaniora. Retningen oppsto i Frankrike på 1960-tallet, med tenkere som Michel Foucault, Jacques Derrida, Jean-François Lyotard og Roland Barthes som forgrunnsfigurer. Poststrukturalismen tar utgangspunkt i strukturalismen, men forkaster de fleste av strukturalismens konklusjoner. Poststrukturalismen danner grunnlaget for det som senere er blitt kalt postmodernismen.

Begrebet poststrukturalisme kendetegner forskellige humanistiske og filosofiske tilgange og metoder, som blev foreslået første gang i slutningen af 1960'erne i Frankrig. Poststrukturalismen opstod som et modsvar eller en overbygning på strukturalismen (hvis vigtigste bidragere var Roman Jakobson, Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss), men grænserne dertil er forskelligt definerede af forskellige poststrukturalister. De største forskelle mellem de to hovedretninger er betragtningerne fra poststrukturalismerne, om at der ikke findes nogen fast struktur og diskurs, hvilket står i modsætning til strukturalismens tro på statiske og stabile enheder. I poststrukturalismen fokuserer man således på den historiske diskontinuitet, brud og i særdeleshed på strukturernes konstruktionsbetingelser. En kritisk tilgangsvinkel til strukturerende begreber, normative forestillinger og teoretiske principper er typisk. I analyser anvendes psykoanalytiske, diskursanalytiske, semiotiske og sprogfilosofiske metoder.