Palynologie ist die wissenschaftliche Bezeichnung der Pollenanalyse. Etymologisch ist es die „Lehre vom ausgestreuten Staub“, hier dem Blütenstaub, wissenschaftlich „Pollen“. Die Palynologie untersucht sowohl rezente als auch fossile Palynomorphe (Pollen, Sporen und weitere Mikrofossilien, einschließlich der Dinoflagellaten).

Palynologie of pollenanalyse is het onderzoek van zowel recent als fossiel pollen, sporen en andere microfossielen, zoals Dinoflagellaten. De palynologie werd aan het begin van de 20e eeuw ontwikkeld door de Zweedse geoloog Lennart von Post. Pollen blijft over het algemeen beter bewaard dan andere organische resten. Meestal kan pollen tot op het niveau van het geslacht worden gedetermineerd, soms tot op soortniveau.

Pollenanalyse er en viktig teknikk for å klargjøre en lokalitets vegetasjonshistorie. Teknikken er basert på at pollen fra planter sprees i luften og faller ned, bl.a. på myrer og tjern, der et tynt lag pollen hvert år blir avsatt på bunnen. Fra bunnen av små tjern kan man med et spesielt bor ta opp en prøve. Punkter på prøven må dateres med C14. Lag for lag gjennom prøven kan man ta ut masse og telle pollen. Hver arts pollen angies så i prosent av den totale mengden. Nær ved en furuskog vil furupollen være dominerende, ved en havreåker vil havrepollen dominere, og i lyngheilandskapet vil røsslyng og grasarter dominere. Det kan da lages et pollenanalysediagram for den enkelte lokalitet, men kronologi langs en akse, og plantenes dominans i den andre aksen.

Pollenanalyse, eller pollenstatistik (undertiden palynologi som er hele pollenvidenskaben) er en paleobotanisk teknik med hvilken, man studerer pollenkorn i tørv og sedimenter. Teknikken udvikledes i 1919 primært af Lennart von Post, som fik sin inspiration fra Gustaf Lagerheims og Rutger Sernanders arbejder. Analysen har betydning for økologisk arkæologi og økologisk evolution, tidligere som metode til datering af fund og i nyere tid for studier af de botaniske forhold i forskellige tidsperioder, især i Kvartær.

Palynologie ist die wissenschaftliche Bezeichnung der Pollenanalyse. Etymologisch ist es die „Lehre vom ausgestreuten Staub“, hier dem Blütenstaub, wissenschaftlich „Pollen“. Die Palynologie untersucht sowohl rezente als auch fossile Palynomorphe (Pollen, Sporen und weitere Mikrofossilien, einschließlich der Dinoflagellaten).

Palynologie of pollenanalyse is het onderzoek van zowel recent als fossiel pollen, sporen en andere microfossielen, zoals Dinoflagellaten. De palynologie werd aan het begin van de 20e eeuw ontwikkeld door de Zweedse geoloog Lennart von Post. Pollen blijft over het algemeen beter bewaard dan andere organische resten. Meestal kan pollen tot op het niveau van het geslacht worden gedetermineerd, soms tot op soortniveau.

Pollenanalyse er en viktig teknikk for å klargjøre en lokalitets vegetasjonshistorie. Teknikken er basert på at pollen fra planter sprees i luften og faller ned, bl.a. på myrer og tjern, der et tynt lag pollen hvert år blir avsatt på bunnen. Fra bunnen av små tjern kan man med et spesielt bor ta opp en prøve. Punkter på prøven må dateres med C14. Lag for lag gjennom prøven kan man ta ut masse og telle pollen. Hver arts pollen angies så i prosent av den totale mengden. Nær ved en furuskog vil furupollen være dominerende, ved en havreåker vil havrepollen dominere, og i lyngheilandskapet vil røsslyng og grasarter dominere. Det kan da lages et pollenanalysediagram for den enkelte lokalitet, men kronologi langs en akse, og plantenes dominans i den andre aksen.

Pollenanalyse, eller pollenstatistik (undertiden palynologi som er hele pollenvidenskaben) er en paleobotanisk teknik med hvilken, man studerer pollenkorn i tørv og sedimenter. Teknikken udvikledes i 1919 primært af Lennart von Post, som fik sin inspiration fra Gustaf Lagerheims og Rutger Sernanders arbejder. Analysen har betydning for økologisk arkæologi og økologisk evolution, tidligere som metode til datering af fund og i nyere tid for studier af de botaniske forhold i forskellige tidsperioder, især i Kvartær.