Personlighed er et
begreb, der dækker alle former for
adfærd hos et
individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika som gør os unikke, er der inden for psykologien en ret hæftig debat, om det nu også forholder sig sådan, eller ej. Personlighed defineres her forskelligt, alt efter teoretisk ståsted.
Trækteori mener at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer, f.eks. "likeability".
Freud og
psykoanalysen definerer personlighed som hele resultatet af alle de indre processers rasen mod hinanden, i form af superego, ego og id m.m. Socialkonstruktionistiske teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed også skal ses i forhold til den kontekst, socialt, temporalt m.m. mennesket befinder sig i.