Overjord er det øverste lag af jorden, som består af
råjord blandet med
organisk stof. Det afhænger af råjordens sammensætning, hvilken type overjord, man vil få. Et ringe indhold af
kalk og gødningsstoffer i råjorden vil give en sur, trævlet og tydeligt lagdelt overjord, som kaldes
morr. Derimod vil en råjord med god gødningskraft og et overskud af kalk fremkalde en neutral eller let basisk, meget grundigt blandet overjord af den type, der kaldes
muld. Forskellen på de to er – stort set –
regnorme.