Polypdyr bærer alle enestående
celler kaldet
nældeceller, der kan stikke og dræbe andre dyr. Nældeceller findes bl.a. på
polypdyrs tentakler. Når man bliver brændt af en
brandmand, er det nældecellerne man mærker. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for
cnidae, som derfor har givet den
taksonomiske række polypdyr sit navn – Cnidaria. Nældeceller findes kun hos polypdyr. Der er identificeret tre hovedtyper og mange forskellige undertyper af nældeceller. De tre hovedtyper kaldes videnskabeligt for nematocyster, cnidocyster og ptychocyster.