Molekylærbiologi er læren om biologi på et molekylært nivå. Temaet overlapper andre områder innenfor biologi og kjemi, spesielt genetikk og biokjemi. Molekylærbiologi omhandler for det meste forståelsen av forskjellene mellom cellene, inkludert forholdene mellom DNA, RNA og proteinsyntese og læren om hvordan disse forskjellene blir regulert.

Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten. Disse molekyler er bl.a. proteiner, nukleinsyrer og kulhydrater. Molekylærbiologien har traditionelt beskæftiget sig med processerne hvor cellen aflæser sine gener, syntetiserer RNA og danner proteiner (proteinsyntese). I dag er grænserne mellem f.eks. molekylærbiolgi, biokemi, genetik og cellebiologi meget flydende og har ikke tidligere tiders skarpe adskillelse. I de senere år efter molekylærbiologien fået en stor indflydelse i medicinsk diagnostik, f.eks. undersøges mange patienter med tyktarmskræft for mutationer i et gen (KRAS) hvilket bruges til at bestemme den optimale behandling. Molekylærbiologien opstod i 1930'erne da flere forskere opdagede fordelen ved at undersøge biologiske problemer med fysisk-kemisk øjne og teknikker. Molekylærbiologien kan på mange måder takke Rockerfeller Foundation som gav stor støtte til den nye, dengang stadig, unavngivne disciplin. Betegnelsen molekylærbiologi blev først brugt i 1938 i Rockerfeller Foundations årsrapport.

Molekylærbiologi er læren om biologi på et molekylært nivå. Temaet overlapper andre områder innenfor biologi og kjemi, spesielt genetikk og biokjemi. Molekylærbiologi omhandler for det meste forståelsen av forskjellene mellom cellene, inkludert forholdene mellom DNA, RNA og proteinsyntese og læren om hvordan disse forskjellene blir regulert.

Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten. Disse molekyler er bl.a. proteiner, nukleinsyrer og kulhydrater. Molekylærbiologien har traditionelt beskæftiget sig med processerne hvor cellen aflæser sine gener, syntetiserer RNA og danner proteiner (proteinsyntese). I dag er grænserne mellem f.eks. molekylærbiolgi, biokemi, genetik og cellebiologi meget flydende og har ikke tidligere tiders skarpe adskillelse. I de senere år efter molekylærbiologien fået en stor indflydelse i medicinsk diagnostik, f.eks. undersøges mange patienter med tyktarmskræft for mutationer i et gen (KRAS) hvilket bruges til at bestemme den optimale behandling. Molekylærbiologien opstod i 1930'erne da flere forskere opdagede fordelen ved at undersøge biologiske problemer med fysisk-kemisk øjne og teknikker. Molekylærbiologien kan på mange måder takke Rockerfeller Foundation som gav stor støtte til den nye, dengang stadig, unavngivne disciplin. Betegnelsen molekylærbiologi blev først brugt i 1938 i Rockerfeller Foundations årsrapport.