Mitokondrier är en typ av organeller i en cell, som finns i eukaryota celler. De har en viktig roll i ämnesomsättningen genom att tillverka Adenosintrifosfat (ATP), den molekyl som sedan används som energikälla i de flesta processerna i cellen. Här sker den aeroba metabolismen. Antalet mitokondrier i en cell varierar kraftigt beroende på celltyp. Mänskliga leverceller kan innehålla flera tusen. Det förekommer särskilt många mitokondrier i celler med intensiv andning till exempel hjärta, njurar och rotspetsar.

Mitokondrier (entall mitokondrium, av gr. mitos - tråd; chondros - korn) er celleorganeller som forsyner cellen med energien som er nødvendig for blant annet bevegelse, syntese av makromolekyler og opprettholdelse av cellers membranpotensial.

[Fil:Biological cell.svg|thumb|Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller:
1. Nukleolus
2. Nukleus
3. Ribosomer (små prikker)
4. Vesikel
5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum
6. Golgiapparattet
7. Cytoskelet
8. Glat endoplasmatisk reticulum
9. Mitokondrier
10. Vakuole
11. Cytosol
12. Lysosom
13. Centrioler]] Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler. Et mitokondrie måler mellem 0,5 og 1,0 mikrometer (μm) i diameter. Mitokondrier kaldes ofte ”cellens kraftværker”, fordi de producerer hovedparten af cellens adenosintrifosfat (ATP), der rummer kemisk energi. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling og apoptose (programmeret celledød), og de medvirker desuden ved overvågningen af cellens cyklus og vækst. Mitokondrier er også knyttet til visse sygdomme – herunder mitokondriesygdomme og hjertedysfunktion – og menes at spille en rolle i aldringsprocessen.

Mitokondrier är en typ av organeller i en cell, som finns i eukaryota celler. De har en viktig roll i ämnesomsättningen genom att tillverka Adenosintrifosfat (ATP), den molekyl som sedan används som energikälla i de flesta processerna i cellen. Här sker den aeroba metabolismen. Antalet mitokondrier i en cell varierar kraftigt beroende på celltyp. Mänskliga leverceller kan innehålla flera tusen. Det förekommer särskilt många mitokondrier i celler med intensiv andning till exempel hjärta, njurar och rotspetsar.

Mitokondrier (entall mitokondrium, av gr. mitos - tråd; chondros - korn) er celleorganeller som forsyner cellen med energien som er nødvendig for blant annet bevegelse, syntese av makromolekyler og opprettholdelse av cellers membranpotensial.

[Fil:Biological cell.svg|thumb|Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller:
1. Nukleolus
2. Nukleus
3. Ribosomer (små prikker)
4. Vesikel
5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum
6. Golgiapparattet
7. Cytoskelet
8. Glat endoplasmatisk reticulum
9. Mitokondrier
10. Vakuole
11. Cytosol
12. Lysosom
13. Centrioler]] Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler. Et mitokondrie måler mellem 0,5 og 1,0 mikrometer (μm) i diameter. Mitokondrier kaldes ofte ”cellens kraftværker”, fordi de producerer hovedparten af cellens adenosintrifosfat (ATP), der rummer kemisk energi. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling og apoptose (programmeret celledød), og de medvirker desuden ved overvågningen af cellens cyklus og vækst. Mitokondrier er også knyttet til visse sygdomme – herunder mitokondriesygdomme og hjertedysfunktion – og menes at spille en rolle i aldringsprocessen.