En
landskabsform udgør en
geomorfologisk enhed og er for det meste
defineret ud fra sine overfladeformer og placering i
landskabet, som en del af
terrænet, og som sådan, er typisk et
element af
topologien. Landskabsformer er således betinget af fremtræden, ikke af funktionssammenhæng: en bakke er en landskabsform, et afvandingsopland er derimod en funktionel enhed med vandet strømmende til samme vandløb eller vandhul og med skillelinjen gående midt hen over bakken, idet vandet fra den ene side vil strømme mod et vandløb, mens vandet fra den anden side vil strømme mod et andet vandløb.
