Kvantefeltteori (engelsk QFT, Quantum field theory) er en fysisk teori som anvender kvantemekanikk på felter. Kvantefeltteori er basisen for store deler av moderne teoretisk fysikk, spesielt innen partikkelfysikk. Den ble utviklet blant annet av Paul Dirac, Vladimir Fock, Wolfgang Pauli, Sin-Itiro Tomonaga, Julian Schwinger, Richard Feynman og Freeman Dyson.

Kvantefeltteori er en grundlæggende teori som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre. Kvantefeltteori generaliserer kvantemekanik for at omfatte relativistiske (meget hurtige) effekter, som opstår ved bevægelse med stor hastighed (næsten lige så stor som den største hastighed – lysets hastighed i vakuum, som betegnes med bogstavet ). Kvantefeltteori generaliserer også den klassiske feltteori, elektrodynamik, for at beskrive kvante (mikro) effekter, dvs. effekter der viser sig når virkningen er meget lille (næsten lige så lille som den mindste virkning -- Plancks virkningskvant ).

Kvantefeltteori (engelsk QFT, Quantum field theory) er en fysisk teori som anvender kvantemekanikk på felter. Kvantefeltteori er basisen for store deler av moderne teoretisk fysikk, spesielt innen partikkelfysikk. Den ble utviklet blant annet av Paul Dirac, Vladimir Fock, Wolfgang Pauli, Sin-Itiro Tomonaga, Julian Schwinger, Richard Feynman og Freeman Dyson.

Kvantefeltteori er en grundlæggende teori som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre. Kvantefeltteori generaliserer kvantemekanik for at omfatte relativistiske (meget hurtige) effekter, som opstår ved bevægelse med stor hastighed (næsten lige så stor som den største hastighed – lysets hastighed i vakuum, som betegnes med bogstavet ). Kvantefeltteori generaliserer også den klassiske feltteori, elektrodynamik, for at beskrive kvante (mikro) effekter, dvs. effekter der viser sig når virkningen er meget lille (næsten lige så lille som den mindste virkning -- Plancks virkningskvant ).