Kurderne (کورد / Kurd) er et folkeslag som holder til i Midtøsten, i hovedsak på et landområde som av majoriteten kalles Kurdistan. Dette er imidlertid landområder som ligger i fjellstrøk som inngår i Tyrkia, Syria, Irak og Iran. Kurderne regnes derfor som verdens største etniske folkegruppe uten en egen nasjonalstat.

Kurderne er en del af de iranske folk, de er hjemmehørende i grænseområdet mellem Tyrkiet, Irak og Iran samt områder i Syrien og Armenien. Første gang kurderne nævnes i skriftlige kilder er hos Xenofon i det gamle Grækenland. I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.

Kurderne (کورد / Kurd) er et folkeslag som holder til i Midtøsten, i hovedsak på et landområde som av majoriteten kalles Kurdistan. Dette er imidlertid landområder som ligger i fjellstrøk som inngår i Tyrkia, Syria, Irak og Iran. Kurderne regnes derfor som verdens største etniske folkegruppe uten en egen nasjonalstat.

Kurderne er en del af de iranske folk, de er hjemmehørende i grænseområdet mellem Tyrkiet, Irak og Iran samt områder i Syrien og Armenien. Første gang kurderne nævnes i skriftlige kilder er hos Xenofon i det gamle Grækenland. I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.