Konstruktivisme betegner en form for samfunnsfilosofi som hevder at den sosiopolitiske verden og dens bestanddeler bare er tilgjengelige som studieobjekter i kraft av at de på forhånd er blitt kategorisert som slike.

Konstruktivisme er et begreb, der anvendes i flere sammenhænge:

• Indenfor uddannelse er konstruktivisme en læringsteori, der hævder, at viden ikke overføres uforandret fra lærer til elev, men at lærdom er en aktiv proces, i hvilken viden genskabes i en ny sammenhæng. Konstruktivister lægger vægt på selve læreprocessen frem for på den viden, der optages. Se Konstruktivisme (læringsteori)
• Indenfor filosofi er konstruktivisme et begreb, der omhandler, at virkeligheden, eller i al fald vores kendskab til virkeligheden, er en værdiladet subjektiv konstruktion, snarere end en passiv tilegnelse af objektive sandheder. Se Konstruktivisme (filosofi).
• Indenfor matematik afviser konstruktivisme ethvert matematisk bevis, der ikke finder det objekt (eller beviser det objekts eksistens), der efterspørges. Teorier, der antager, at noget ikke eksisterer, og derefter kommer frem til logisk inkonsistens, accepteres ikke af konstruktivister. Se Konstruktivisme (matematik).
• Indenfor kunst og arkitektur var konstruktivismen en bevægelse i Rusland fra 1914 og fremefter. Se Konstruktivisme (kunst).
• Indenfor international politik afviser konstruktivisme de almindelige liberalistiske og realistiske teorier, og hævder at staternes interesser udspringer af identitet og internationale normer frem for af den internationale struktur. Se Konstruktivisme (international politik).

Konstruktivisme er eit omgrep med fleire tydingar:

• Læringsteorien konstruktivisme. Innan pedagogikk er konstruktivisme ein læringsteori som hevdar at kunnskap ikkje overførast uendra frå lærar til elev, men at læring er ein aktiv prosess der kunnskap stadig skapast på nytt i ny samanhang.
• Abstrakt kunst. Innan kunst og arkitektur er konstruktivisme opphavleg ei russisk kunstretning frå byrjinga av 1900-talet med fokus på skaping av nye abstrakte kunstformar. Nyttast og som generelt omgrep for abstrakte kunstretninger.
• Konstruktivistisk filosofi. I filosofien er konstruktivisme eit syn på røynda (eller vår kunnskap om ho) som ein verdilada subjektiv konstruksjon heller enn ei passiv tilegning av objektive sanningar.
• Matematisk konstruktivisme. I matematikk hevdar konstruktivismen at eit matematisk objekt må finnast (eller kunne «konstruerast») før det er prova at det eksisterar.
• Politisk konstruktivisme. Innafor internasjonal politikk avviser konstruktivismen dei typiske liberalistiske og realistiske teoriane, og hevder at statane sine interesser har utgangspunkt i indentitet og internasjonale normer framfor den internasjonale strukturen.

Konstruktivisme betegner en form for samfunnsfilosofi som hevder at den sosiopolitiske verden og dens bestanddeler bare er tilgjengelige som studieobjekter i kraft av at de på forhånd er blitt kategorisert som slike.

Konstruktivisme er et begreb, der anvendes i flere sammenhænge:

• Indenfor uddannelse er konstruktivisme en læringsteori, der hævder, at viden ikke overføres uforandret fra lærer til elev, men at lærdom er en aktiv proces, i hvilken viden genskabes i en ny sammenhæng. Konstruktivister lægger vægt på selve læreprocessen frem for på den viden, der optages. Se Konstruktivisme (læringsteori)
• Indenfor filosofi er konstruktivisme et begreb, der omhandler, at virkeligheden, eller i al fald vores kendskab til virkeligheden, er en værdiladet subjektiv konstruktion, snarere end en passiv tilegnelse af objektive sandheder. Se Konstruktivisme (filosofi).
• Indenfor matematik afviser konstruktivisme ethvert matematisk bevis, der ikke finder det objekt (eller beviser det objekts eksistens), der efterspørges. Teorier, der antager, at noget ikke eksisterer, og derefter kommer frem til logisk inkonsistens, accepteres ikke af konstruktivister. Se Konstruktivisme (matematik).
• Indenfor kunst og arkitektur var konstruktivismen en bevægelse i Rusland fra 1914 og fremefter. Se Konstruktivisme (kunst).
• Indenfor international politik afviser konstruktivisme de almindelige liberalistiske og realistiske teorier, og hævder at staternes interesser udspringer af identitet og internationale normer frem for af den internationale struktur. Se Konstruktivisme (international politik).

Konstruktivisme er eit omgrep med fleire tydingar:

• Læringsteorien konstruktivisme. Innan pedagogikk er konstruktivisme ein læringsteori som hevdar at kunnskap ikkje overførast uendra frå lærar til elev, men at læring er ein aktiv prosess der kunnskap stadig skapast på nytt i ny samanhang.
• Abstrakt kunst. Innan kunst og arkitektur er konstruktivisme opphavleg ei russisk kunstretning frå byrjinga av 1900-talet med fokus på skaping av nye abstrakte kunstformar. Nyttast og som generelt omgrep for abstrakte kunstretninger.
• Konstruktivistisk filosofi. I filosofien er konstruktivisme eit syn på røynda (eller vår kunnskap om ho) som ein verdilada subjektiv konstruksjon heller enn ei passiv tilegning av objektive sanningar.
• Matematisk konstruktivisme. I matematikk hevdar konstruktivismen at eit matematisk objekt må finnast (eller kunne «konstruerast») før det er prova at det eksisterar.
• Politisk konstruktivisme. Innafor internasjonal politikk avviser konstruktivismen dei typiske liberalistiske og realistiske teoriane, og hevder at statane sine interesser har utgangspunkt i indentitet og internasjonale normer framfor den internasjonale strukturen.