Et
bovspryd er i
skibsterminologi betegnelsen for en svær stang, der peger fremad og opad fra
skibets forende. Skråtstillet, kraftigt rundholt, der stikker forud fra stævnen mellem judasørerne, og hvortil stag fra formasten er fastgjort sammen med underste fatsgøringsdel af forsejlene (indefra) stagfok og forestængestagsejl. På bovsprydets nok sidder æselhovedet, gennem hvis øverste bøjle klyverbommen er ført ud. På denne sidder klyver og jager – nogle rigtyper anv. både inderklyver og yderklyver og har en yderligere bom, jagerbommen, udover klyverbommen. Hvor fokkestaget står fast, er en klampe, kraven, der forhindrer staget i at glide indefter. Længere ude på bovsprydet er på større skibe på hver side en skildpadde, hvortil forestængestagene er ført. Bovsprydet fastgøres indad mellem kniberne, der er to lodrette bjælker tværs ud for hinanden og fastgjort til dæksbjælkerne på to dæk, og nedad – ca. en tredjedel fra inderenden – med vuvlingen eller vulingen, der er en tovværkssejsing rundt om sprydet og ned om skægget, stævntræet indenbords, og fastgjort udenbords med vaterstag, der består af kæder, der nederst er fastgjort i forstævnen. På tredækkede linieskibe ligger bovsprydets rodende på mellemste batteridæk, på todækkede skibe på underste batteridæk og på fregatter på batteridækket. Til siderne støttes bovsprydet med barduner. Bovsprydet forlænges med klyverbom og/el. jagerbom, der stikkes ud gennem æselhovedet på bovsprydet el. klyverbommen. Stængerne fastgøres nedefter med kæder, der viser til underenden af pyntenetstokken. bowsprit.