Goterne var en germansk stamme som i følge deres egne tradisjoner utvandret fra Skandinavia (hovedsakelig Gotland og Götaland), vandret sørover, og erobret deler av Romerriket. To nært beslektede stammer, gutar og götar, ble igjen i Skandinavia.

Goterne (, ; ; ; , ) var et germansktalende folk, der boede ved Weichsels udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.v.t. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans). Navnet udledes af det gotiske ord giutan (= "støbe", "gyde") eller af formen gutans (= "støbt" eller "udgydt"). Folkenavnet kan altså betyde "udgyderne". I den anden halvdel af det 2. århundrede drog en stor del af goterne mod sydøst i retning af Sortehavet. Der var sandsynligvis tale om flere adskilte grupperinger, men fra det 3. århundrede hører man i romerske kilder om to større grupper, tervingerne ("skovfolket") mod vest og greutungerne ("Folket fra stepperne") mod øst.

Goterne var en germansk stamme som i følge deres egne tradisjoner utvandret fra Skandinavia (hovedsakelig Gotland og Götaland), vandret sørover, og erobret deler av Romerriket. To nært beslektede stammer, gutar og götar, ble igjen i Skandinavia.

Goterne (, ; ; ; , ) var et germansktalende folk, der boede ved Weichsels udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.v.t. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans). Navnet udledes af det gotiske ord giutan (= "støbe", "gyde") eller af formen gutans (= "støbt" eller "udgydt"). Folkenavnet kan altså betyde "udgyderne". I den anden halvdel af det 2. århundrede drog en stor del af goterne mod sydøst i retning af Sortehavet. Der var sandsynligvis tale om flere adskilte grupperinger, men fra det 3. århundrede hører man i romerske kilder om to større grupper, tervingerne ("skovfolket") mod vest og greutungerne ("Folket fra stepperne") mod øst.