Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning. Betegnelsen dækker sandsynligvis over et stammeforbund af flere
germanske folk, der boede på østsiden af
Rhinen, dvs. uden for romerrigets grænser. Det var grupper, der ikke var knyttet til romerriget og heller ikke til andre betydningsfulde folkeslag. Gregor af Tours beretter, at frankerne først boede i
Pannonien, og først senere slog sig ned ved bredderne af Rhinen. Det
latinske navn
francus (fletal:
franci) betyder "fri" på de
germanske sprog. Oprindelsen til ordet
frank findes i et andet germansk ord,
frekkr (= "hårdfør", "tapper").
