Ved
forbrug forstås normalt den
endelige anvendelse af alle
varer og
tjenester. Dermed udelukkes anvendelsen af
goder, der indgår i fremstillingen af andre varer og tjenester (
halvfabrikater), samt anvendelsen af
investeringsgoder, der tjener til at forøge
kapitalapparatet og dermed forøge de fremtidige forbrugsmuligheder. Ofte skelnes mellem det private forbrug, som er det forbrug, der købes af de private
husholdninger, og det offentlige forbrug, som er de offentlige tjenester og (sjældnere) varer, der finansieres af
den offentlige sektor. Langt størsteparten af den årlige produktion går til forbrug - i vestlige lande ofte omkring fire femtedele. I Danmark udgjorde det private forbrug således 49 % og det offentlige forbrug yderligere 27 % af
bruttonationalproduktet i 2014.