Flyveøgler (
Pterosaurer,
Pterosaurus) er en gruppe uddøde
krybdyr der levede samtidigt med
dinosaurer i
Mesozoikum. Flyveøgler er en søstergruppe til 'Dinosauria' og begge grupper tilhører 'Ornithodira' (
fuglehalsede). Hos flyveøgler var
digitus anularis (ringfingeren) abnormt forlænget mens
digitus minimus (lillefingeren) var reduceret. Mellem kroppen og 'ringfingeren' var der udspændt en vingemembran. De andre fingre havde kløer og kunne bruges til at klatre med. Modsat
flagermus, der har udspændt vingemembraner mellem flere fingre, havde flyveøglernes membraner aktinofibriller for at gøre dem mere robuste mod sønderrivning.