Fedtvæv eller
adipøs væv betegner indenfor
anatomien det løse
bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter). Dets vigtigste funktion er oplagring af
energireserver i form af
fedt, men dertil også som polstring og
varmeisolering af kroppen. Nylige studier har derudover vist at fedtvævet også fungerer som et vigtigt
endokrint organ, da der her bliver produceret en række
hormoner, såsom
leptin, resistin og cytokinet TNFa. Kroppen indeholder to typer af fedtvæv, hvidt fedtvæv (WAT) og brunt fedtvæv (BAT), med forskellige funktioner; den brune type bruges fx primært til produktion af varme. Dannelsen af fedtvæv er styret af særlige
gener.