En
fæstebonde (
fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et
fæstebrev på en
fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når
indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Den folkelige betegnelse for en fæstebonde var
hovbonde. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det
18. århundrede. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.
