Datakompression (består af processerne
datakomprimering og
datadekomprimering) er metoder man anvender indenfor computerteknologi til at få datamængder til at fylde mindre i perioder. Man kan komprimere enkelte
filer såvel som hele samlinger af filer. Man "pakker filer", som det hedder i visse kredse. Man kan også på en gang komprimere indholdet af al data på et eller flere datalager-enheder (fx harddiske). Datalager-kapacitet er en konkurrence-parameter, så industrien er generelt interesseret i at data fylder så lidt som muligt. På trods af at målet er at få data til at fylde mindre, kan man i sjældne tilfælde risikere at få det modsatte resultat. Komprimering optager således megen interesse indenfor såvel
datalogien som industrien.