| Het taoïsme, daoïsme of geschreven als tauïsme (uitgesproken als [daauw-is-me]) is een Chinese filosofische en religieuze stroming. Het taoïsme gaat over hoe te handelen in het leven.

Le taoïsme (chinois: 道教, pinyin: dàojiào, « enseignement de la voie ») est un des trois piliers de la pensée chinoise avec le confucianisme et le bouddhisme et se fonde sur l'existence d'un principe originel à l’origine de toute chose, appelé « Tao ».

El daoisme o taoisme (en xinès 道家, en pinyin Dào jiā, "escola del Dao") és un sistema filosòfic sorgit a la Xina pels volts del segle IV aC, basat en l'obra atribuïda al savi Laozi (o Lao Tse) i anomenada Daodejing, "El Clàssic del Camí i la seva Virtut". A partir del segle III aC també es va desenvolupar com a religió (道教, Dào jiào) però no es va estructurar veritablement com a tal fins al segle II. Posteriorment, entre d'altres, encara es va mesclar amb elements del confucianisme i del budisme.

Taoismen (også kalt Daoismen) er et religiøst-filosofisk system som anses å være utviklet fra en spesiell forståelse av Tao, som man primært finner nedfelt i verkene til de kinesiske vismenn Laozi og Zhuangzi.

Taoisme er en kinesisk religionslignende filosofi, der opstod efter Handynastiet på grundlag af tekster skrevet helt tilbage i det 4. århundrede f.Kr. blandt andet på baggrund af de meget tidlige tekster Daodejing eller Tao Teh Ching, Yijing (I Ching), Guanzi og Zhuangzi. Disse tidlige tekster om Dao blev senere i historien grundlag for en særlig skole kaldet Daojia (Daoismen). Kungfuzianismen er umiddelbart en filosofi, dog ophæver moderne forskere skellet mellem daoistisk religion og filosofi (Se Klaus Bo Nielsen s. 124) og Buddhismen er indisk, så Daoismen kan siges at være den eneste oprindelige religion i Kina. (Nogle diskuterer dog stadig om Daoismen har et egentligt gudsbegreb).

| Het taoïsme, daoïsme of geschreven als tauïsme (uitgesproken als [daauw-is-me]) is een Chinese filosofische en religieuze stroming. Het taoïsme gaat over hoe te handelen in het leven.

Le taoïsme (chinois: 道教, pinyin: dàojiào, « enseignement de la voie ») est un des trois piliers de la pensée chinoise avec le confucianisme et le bouddhisme et se fonde sur l'existence d'un principe originel à l’origine de toute chose, appelé « Tao ».

El daoisme o taoisme (en xinès 道家, en pinyin Dào jiā, "escola del Dao") és un sistema filosòfic sorgit a la Xina pels volts del segle IV aC, basat en l'obra atribuïda al savi Laozi (o Lao Tse) i anomenada Daodejing, "El Clàssic del Camí i la seva Virtut". A partir del segle III aC també es va desenvolupar com a religió (道教, Dào jiào) però no es va estructurar veritablement com a tal fins al segle II. Posteriorment, entre d'altres, encara es va mesclar amb elements del confucianisme i del budisme.

Taoismen (også kalt Daoismen) er et religiøst-filosofisk system som anses å være utviklet fra en spesiell forståelse av Tao, som man primært finner nedfelt i verkene til de kinesiske vismenn Laozi og Zhuangzi.

Taoisme er en kinesisk religionslignende filosofi, der opstod efter Handynastiet på grundlag af tekster skrevet helt tilbage i det 4. århundrede f.Kr. blandt andet på baggrund af de meget tidlige tekster Daodejing eller Tao Teh Ching, Yijing (I Ching), Guanzi og Zhuangzi. Disse tidlige tekster om Dao blev senere i historien grundlag for en særlig skole kaldet Daojia (Daoismen). Kungfuzianismen er umiddelbart en filosofi, dog ophæver moderne forskere skellet mellem daoistisk religion og filosofi (Se Klaus Bo Nielsen s. 124) og Buddhismen er indisk, så Daoismen kan siges at være den eneste oprindelige religion i Kina. (Nogle diskuterer dog stadig om Daoismen har et egentligt gudsbegreb).