Bulgarsk er et sørslavisk språk som snakkes i Bulgaria og omliggende land. Det er offisielt språk i Bulgaria. Det bulgarske språket er det tidligste skriftlig dokumentert slaviske språk. Den historiske utviklingen av bulgarsk språk begynner med skapelsen av det første alfabetet midt på 900-talet. Dette er det eldste kjent slaviske alfabet. Alfabetet ble laget på grunn av behovet for overseting av liturgiske bøker fra gresk til gammelbulgarsk. Mot slutten av 900-talet var det andre bulgarske alfabetet skapt, det kyrilliske alfabetet, som man bruker i dag. På denne tiden var Bulgaria sentrum for slaviske skrifter og kultur. Gammelbulgarsk har vært utgangspunktet for skapelsen av de russiske, serbiske, slovenske, tsjekkiske og kroatiske varianter.

Bulgarsk (български език, IPA: [ˈbɤlgarski ɛ'zik], bǎlgarski ezik) er et sydslavisk sprog. Det tales af 8 mio. mennesker i Bulgarien, hvor det er officielt sprog. Endvidere tales det i nabolandene Serbien, Rumænien, begge steder som anerkendte og offentligt understøttede mindretalssprog, samt i Grækenland, Tyrkiet, Moldavien, Sydlige Ukraine og Kazakstan. Sammen med søstersproget makedonsk adskiller det sig fra andre slaviske sprog på en lang række punkter, de såkaldte balkanismer, hvoraf kan nævnes et næsten fuldkomment bortfald af kasusbøjningen, efterstillet bestemt artikel, høj grad af bevarelse af den oldslaviske deklination, herunder tilføjelse af en ny verbal kategori som admirativ, men med svund af infinitte former, især infinitiven. Ordforrådet er grundlæggende slavisk — fællesslaviske arveord og en betydelig russisk indflydelse — med et særligt islæt fra  tyrkisk, græsk samt, fra ca. 1850 og frem, med mange låneord fra fransk,  tysk og engelsk.

Bulgarsk språk høyrer til den sørslaviske gruppa på den slaviske greina av dei indoeuropeiske språka. Det blir tala av om lag 9 millionar menneske, først og fremst i Bulgaria (ca 7,3 millionar), men òg i Hellas, Romania, Makedonia, Kviterussland og Tyrkia. Attåt bulgararane talar òg folkegruppa pomakane bulgarsk.

Bulgarsk er et sørslavisk språk som snakkes i Bulgaria og omliggende land. Det er offisielt språk i Bulgaria. Det bulgarske språket er det tidligste skriftlig dokumentert slaviske språk. Den historiske utviklingen av bulgarsk språk begynner med skapelsen av det første alfabetet midt på 900-talet. Dette er det eldste kjent slaviske alfabet. Alfabetet ble laget på grunn av behovet for overseting av liturgiske bøker fra gresk til gammelbulgarsk. Mot slutten av 900-talet var det andre bulgarske alfabetet skapt, det kyrilliske alfabetet, som man bruker i dag. På denne tiden var Bulgaria sentrum for slaviske skrifter og kultur. Gammelbulgarsk har vært utgangspunktet for skapelsen av de russiske, serbiske, slovenske, tsjekkiske og kroatiske varianter.

Bulgarsk (български език, IPA: [ˈbɤlgarski ɛ'zik], bǎlgarski ezik) er et sydslavisk sprog. Det tales af 8 mio. mennesker i Bulgarien, hvor det er officielt sprog. Endvidere tales det i nabolandene Serbien, Rumænien, begge steder som anerkendte og offentligt understøttede mindretalssprog, samt i Grækenland, Tyrkiet, Moldavien, Sydlige Ukraine og Kazakstan. Sammen med søstersproget makedonsk adskiller det sig fra andre slaviske sprog på en lang række punkter, de såkaldte balkanismer, hvoraf kan nævnes et næsten fuldkomment bortfald af kasusbøjningen, efterstillet bestemt artikel, høj grad af bevarelse af den oldslaviske deklination, herunder tilføjelse af en ny verbal kategori som admirativ, men med svund af infinitte former, især infinitiven. Ordforrådet er grundlæggende slavisk — fællesslaviske arveord og en betydelig russisk indflydelse — med et særligt islæt fra  tyrkisk, græsk samt, fra ca. 1850 og frem, med mange låneord fra fransk,  tysk og engelsk.

Bulgarsk språk høyrer til den sørslaviske gruppa på den slaviske greina av dei indoeuropeiske språka. Det blir tala av om lag 9 millionar menneske, først og fremst i Bulgaria (ca 7,3 millionar), men òg i Hellas, Romania, Makedonia, Kviterussland og Tyrkia. Attåt bulgararane talar òg folkegruppa pomakane bulgarsk.