Et
brændstof er en substans som kan frigive
energi når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres. Glosen
brændsel bruges i omtrent samme betydning. Stoffer som anvendes til fremdrivningsformål (f.eks.
benzin), kaldes oftest brændstoffer, særligt når de findes på væske- eller gasform. Stoffer som anvendes til opvarmningsformål (f.eks.
tørv), kaldes oftest brændsler, særligt når de findes på fast form. Sondringen mellem brændstoffer og brændsler opretholdes imidlertid ikke konsekvent, og i det følgende benyttes gloserne i flæng.