Bløddyr (
Mollusca) er en
række af
hvirvelløse dyr; dvs. dyr uden rygrad. Bløddyr er karakteriseret af en elastisk kappehule, der aktivt udskifter vandet i kappen hos primitive bløddyr, og hos de andre bløddyr i
gællerne. Landsnegle (Stylommatophora) har videreudviklet deres gæller til lunger, hvor kappehulen ventilerer disse. Muslinger anvender kappehulen til at filtrere det omgivende vand for føde. De fleste anvender sifoner (rør) til ind- og udpumpning. En østers kan fx pumpe en liter vand i timen. Blæksprutter anvender kappehulen til jetfremdrift og kan ved at dreje tragten manøvrere.