Betahenfald er den type af
radioaktive henfald, hvor der fra
atomkerner udsendes
betastråling (
elektroner eller
positroner). For elektronens tilfælde betegnes henfaldet "beta minus" (ß
-), mens udsendelse af positroner kaldes beta plus-henfald (ß
+). De udsendte partiklers
kinetiske energi fordeler sig kontinuert mellem 0 og den maksimale tilgængelige energi, Q, der afhænger af hvilke tilstande af moder- og datterkernerne, der indgår i henfaldet. Q har typisk værdier omkring 1 MeV, men kan variere fra få keV til nogle få 10 MeV. De mest energirige betapartikler er ultrarelativistiske, det vil sige har hastigheder tæt på
lysets hastighed.
