Y-kromosomen är den manliga könskromosomen hos däggdjur och groddjur. Den är den minsta kromosomen i könscellen. En Y-kromosom och en X-kromosom leder normalt till att bäraren utvecklar manligt kön.

Y-kromosomet er det mannlige kjønnskromosomet hos mennesker og mange pattedyr. Kvinner har to X-kromosomer (XX). Det gjør dem til kvinner. Menn har ett Y-kromosom og ett X-kromosom (XY). Det er den arvemessige kombinasjonen som gjør dem til menn.

De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer. Kønskromosomer er kromosomer, der er fordelt forskelligt mellem de to køn. Det korrekte antal kønskromosomer ligger fast for hver arts to køn, men kan variere mellem arter. Ændringer i systemet af kønskromosomer er ofte involveret i artsdannelse. I kønsbestemmelsessystemer, hvor et køn har to ens kønskromosomer, betegnes dette køn homogametisk, mens det køn, som har to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk.

Y-kromosomen är den manliga könskromosomen hos däggdjur och groddjur. Den är den minsta kromosomen i könscellen. En Y-kromosom och en X-kromosom leder normalt till att bäraren utvecklar manligt kön.

Y-kromosomet er det mannlige kjønnskromosomet hos mennesker og mange pattedyr. Kvinner har to X-kromosomer (XX). Det gjør dem til kvinner. Menn har ett Y-kromosom og ett X-kromosom (XY). Det er den arvemessige kombinasjonen som gjør dem til menn.

De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer. Kønskromosomer er kromosomer, der er fordelt forskelligt mellem de to køn. Det korrekte antal kønskromosomer ligger fast for hver arts to køn, men kan variere mellem arter. Ændringer i systemet af kønskromosomer er ofte involveret i artsdannelse. I kønsbestemmelsessystemer, hvor et køn har to ens kønskromosomer, betegnes dette køn homogametisk, mens det køn, som har to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk.