Spiralgalakser er galakser som har en tynn skive av stjerner, gass og støv som danner en mer eller mindre kontinuerlig spiralform. De fleste spiralgalaksene har et tykkere og kuleformet sentrum. De fleste spiralgalaksene har også større mengder av interstellar gass som kan gi opphav til nye generasjoner stjerner. Opphavet til spiralarmene kan være tetthetsbølger som forplanter seg gjennom galakseskiven.

En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften. Solen er blot én af mange stjerner i Mælkevejsgalaksen. Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3-4x10¹¹ (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.

Spiralgalaksar er galaksar som har ei tynn skiva av stjerner, gass og støv som dannar ein meir eller mindre kontinuerleg spiralform. Dei fleste spiralgalaksane har eit tjukkare og kuleforma sentrum. Dei fleste spiralgalaksane har òg større mengder av interstellar gass som kan gje opphav til nye generasjonar av stjerner. Opphavet til spiralarmane kan vera tettleiksbølgjer som forplantar seg gjennom galakseskiva.

Spiralgalakser er galakser som har en tynn skive av stjerner, gass og støv som danner en mer eller mindre kontinuerlig spiralform. De fleste spiralgalaksene har et tykkere og kuleformet sentrum. De fleste spiralgalaksene har også større mengder av interstellar gass som kan gi opphav til nye generasjoner stjerner. Opphavet til spiralarmene kan være tetthetsbølger som forplanter seg gjennom galakseskiven.

En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften. Solen er blot én af mange stjerner i Mælkevejsgalaksen. Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3-4x10¹¹ (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.

Spiralgalaksar er galaksar som har ei tynn skiva av stjerner, gass og støv som dannar ein meir eller mindre kontinuerleg spiralform. Dei fleste spiralgalaksane har eit tjukkare og kuleforma sentrum. Dei fleste spiralgalaksane har òg større mengder av interstellar gass som kan gje opphav til nye generasjonar av stjerner. Opphavet til spiralarmane kan vera tettleiksbølgjer som forplantar seg gjennom galakseskiva.