Den geologiske epoke
Paleocæn var oprindeligt den ældste del af
Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn. Det er en sammentrækning af :
Palaiós (gammel) og Eocæn;
gammel ny Stavemåden 'Palæocæn' er også set på dansk, men bruges ikke mere. Paleocæn varede fra 65,5 til 55,8 millioner år siden. Starten defineres ved et højst 50 cm tykt, mørkt lerlag (i Danmark kaldet 'fiskeleret') der falder sammen med en
iridium-anomali. Det stammer fra nedfaldet fra et større
asteroidenedslag (
Chicxulub) der medvirkede til en
masseuddøen,
K/Pg-grænsen, der involverede bl.a.
ammonitterne, belemnitterne, rudisterne,
dinosaurerne,
flyveøglerne og mange hav
krybdyr. Slutningen på Paleocæn defineres kemostratigrafisk ved en global, negativ d
13C anomali (
Carbon Isotope Excursion – CIE)