Kompressionsforholdet er et tal, som benyttes til at forudsige en
forbrændingsmotors ydeevne. Kompressionsforholdet antyder hvor mange gange
slagvolumet skal presses sammen for at få plads i forbrændingskammeret mellem cylinderhovedet og -toppen. Et højt kompressionsforhold er ønskværdigt, da det får motoren til at generere mere mekanisk energi fra en given mængde blanding af luft og brændstof. Men det kræver at brændstoffet kan tåle det høje tryk (har et tilstrækkeligt højt
oktantal) og at pumpeeffekten ikke bliver for stor. På en
benzinmotor ligger kompressionsforholdet typisk mellem 9:1 og 10:1.