Karien var et landskab i det sydvestlige
Lilleasien i
oldtiden, liggende ved havet og begrænset af
Lydien,
Frygien og
Lykien. Det er for størstedelen et bjergland, men med flere frugtbare dale, således ved floden Maiandros. Kysten er stærkt indskåret, hvorfor der i oldtiden dreves en livlig skibsfart. Foruden de græske kolonier Miletos, Halikarnassos og Knidos fandtes byerne Mylasa,
Magnesia, Tralleis og Alabanda. Landets indbyggere, karierne, som sprogligt regnes for at være indoeuropæiske, nævnes allerede hos Homer som troernes forbundsfæller; de skal i en forhistorisk tid have bredt sig over en stor del af øerne i
Ægæerhavet, hvorfra de dog atter blev fortrængte af grækerne, som desuden anlagde adskillige kolonier på kysten af Karien. I Karien nævnes også en anden folkestamme, lelegerne, hvis herkomst er dunkel; det berettes, at de har været karernes livegne, og allerede i oldtiden mente man, at de udgjorde Kariens urbefolkning. Karerne nød i
Grækenland et slet ry for deres upålidelighed og røveriske tilbøjeligheder; de anvendtes allerede i en tidlig tid meget som lejetropper.