Ernæringsterapi (Ortomolekylær medisin) er en terapiform hvor man etter å ha analysert kosthold og livsstil, gir råd om hvordan man bør endre kostholdet og hvilke kosttilskudd som kan være fornuftige i den gitte situasjonen. Ernæringsterapeut er ikke en beskyttet tittel i motsetning til ernæringsfysiolog.

Ernæringsterapi betegner overordnet anvendelsen af målrettede kostændringer som led i behandling af sygdom. Indenfor den kliniske diætetik, i Danmark praktiseret af kliniske diætister, i Norge af kliniske ernæringsfysiologer, er fokus på tilpasning af energiindtag og beregning af næringsstofindtag i forhold til gældende anbefalinger (bl.a. NNR – Nordiske Næringstof Rekommandationer). Indenfor den alternative eller komplementære kostvejledning i Danmark blev begrebet ernæringsterapi kædet sammen med en mere helhedsorienteret opfattelse af kost. Ved ernæringsterapeutisk vejledning tages især hensyn til individuelle forhold omkring fødevarereaktioner, ernæringsmæssige mangler, funktionsforstyrrelser i nedbrydning og absorption af næringsstoffer, inflammatorisk effekt af kosten, regulering af tarmens mikrobiota og afgiftningsfunktion.

Ernæringsterapi (Ortomolekylær medisin) er en terapiform hvor man etter å ha analysert kosthold og livsstil, gir råd om hvordan man bør endre kostholdet og hvilke kosttilskudd som kan være fornuftige i den gitte situasjonen. Ernæringsterapeut er ikke en beskyttet tittel i motsetning til ernæringsfysiolog.

Ernæringsterapi betegner overordnet anvendelsen af målrettede kostændringer som led i behandling af sygdom. Indenfor den kliniske diætetik, i Danmark praktiseret af kliniske diætister, i Norge af kliniske ernæringsfysiologer, er fokus på tilpasning af energiindtag og beregning af næringsstofindtag i forhold til gældende anbefalinger (bl.a. NNR – Nordiske Næringstof Rekommandationer). Indenfor den alternative eller komplementære kostvejledning i Danmark blev begrebet ernæringsterapi kædet sammen med en mere helhedsorienteret opfattelse af kost. Ved ernæringsterapeutisk vejledning tages især hensyn til individuelle forhold omkring fødevarereaktioner, ernæringsmæssige mangler, funktionsforstyrrelser i nedbrydning og absorption af næringsstoffer, inflammatorisk effekt af kosten, regulering af tarmens mikrobiota og afgiftningsfunktion.