Elektronegativitet, definieras som den effekt som atomerna i en molekyl använder för att attrahera elektroner. Begreppet används endast för att klassificera bindningsenergi och introducerades av Pauling, som belönades med nobelpriset i kemi 1954. Elektronegativiteten indikerar hur bindningen mellan två atomer kommer att se ut.

Elektronegativitet er atomer og grunnstoffers egenskap til å trekke til seg felles elektroner - dvs. elektron som atomer deler seg imellom - i en binding.

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.

Elektronegativitet er evna eit atom har til å tiltrekka seg elektron i eit kjemisk band. Dersom to grunnstoff i ei kjemisk sambinding har nesten lik elektronegativitet vil dei danna kovalent binding eller metallbinding. Dersom forskjellen i elektronegativitet er stor vil grunnstoffa danna ionebinding.

Elektronegativitet, definieras som den effekt som atomerna i en molekyl använder för att attrahera elektroner. Begreppet används endast för att klassificera bindningsenergi och introducerades av Pauling, som belönades med nobelpriset i kemi 1954. Elektronegativiteten indikerar hur bindningen mellan två atomer kommer att se ut.

Elektronegativitet er atomer og grunnstoffers egenskap til å trekke til seg felles elektroner - dvs. elektron som atomer deler seg imellom - i en binding.

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.

Elektronegativitet er evna eit atom har til å tiltrekka seg elektron i eit kjemisk band. Dersom to grunnstoff i ei kjemisk sambinding har nesten lik elektronegativitet vil dei danna kovalent binding eller metallbinding. Dersom forskjellen i elektronegativitet er stor vil grunnstoffa danna ionebinding.