En
celle er den mindste levende
enhed i alle levende
organismer og er fælles for alt
liv, både for
mikroorganismer,
planter,
dyr og
mennesker. Nogle organismer såsom
bakterier består kun af en enkelt celle (encellede), hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere
billioner celler, der arbejder sammen. Et menneske på 70 kg indeholder ca. 70 billioner (7 x 10
13) celler; en typisk celle har en "diameter" på 10
µm og en typisk celle vejer ca. 1
nanogram. Der eksisterer en endnu mindre selvstændig enhed,
virus, som ikke er en celle, men som er medlem af det
taksonomiske overdomæne liv. Biologer diskuterer om virus skal regnes som levende eller ej. I bekræftende fald er en celle så den
næstmindste levende enhed.