Dolomitterne er en bjergkæde i de
sydlige kalkalper. Området er en del af de
italienske regioner
Trentino-Sydtyrol og
Veneto. Bjergene består for størstedelen af hævede
koralrev, som blev dannet i
Tethyshavet i løbet af
Trias-perioden. Bjergarten kaldes for
dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form (under navnet
dolomitkalk) på grund af et værdifuldt indhold af
magnesiumcarbonat. Selve navnet "Dolomitterne" stammer fra den franske geolog, Deodat de Dolomieu (1750-1801). Først med hans beskrivelse af dolomit som bjergart, fik bjergkæden sit nuværende navn, mens den tidligere blot havde heddet
Monti pallidi (= "Blege bjerge").