Cellemembranen er et semipermeabelt dobbeltlag av fosfolipider som finnes i alle celler. Den inneholder en rekke forskjellige molekyler, men består primært av proteiner og lipider. Noen proteiner i cellemembranen opptrer som transpotører, noen proteiner lager vannporer i cellemembranen slik at stoffer kan passere fritt via diffusjon, andre opptrer som antigener, antigener er cellens kjennemerke, slik at imunforsvaret kan gjenkjenne kroppens egne celler fra fremmede celler.

Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne. Den består af et dobbeltlag af lipider med indlejrede proteiner. Lipidernes upolære carbonkæder gør cellemembranen gennemtrængelig for upolære molekyler og visse små molekyler som kuldioxid (CO₂), ilt (O₂) og vand (H₂O), men uigennemtrængelig for ioner og de fleste polære molekyler. Passage af ioner og polære molekyler er imidlertid mulig i kontrolleret omfang via forskellige typer transmembrane proteiner, f.eks. kanaler og transportproteiner (herunder biologiske "pumper" som natrium-kalium-pumpen). Cellemembranen medvirker til en række vigtige cellulære processer, f.eks. celleadhæsion og cellesignalering, og tjener som fæste for det intracellulære cytoskelet og vigtige ekstracellulære strukturer, heriblandt cellevæggen og glykocalyxen (en ydre beklædning af glykoproteiner, der medvirker ved celle-celle-genkendelse). Cellesignaleringen foregår ved hjælp af receptormolekyler (modtagermolekyler), der gør cellen i stand til at reagere på specifikke signalstoffer, f.eks. hormoner.

Cellemembranen er et semipermeabelt dobbeltlag av fosfolipider som finnes i alle celler. Den inneholder en rekke forskjellige molekyler, men består primært av proteiner og lipider. Noen proteiner i cellemembranen opptrer som transpotører, noen proteiner lager vannporer i cellemembranen slik at stoffer kan passere fritt via diffusjon, andre opptrer som antigener, antigener er cellens kjennemerke, slik at imunforsvaret kan gjenkjenne kroppens egne celler fra fremmede celler.

Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne. Den består af et dobbeltlag af lipider med indlejrede proteiner. Lipidernes upolære carbonkæder gør cellemembranen gennemtrængelig for upolære molekyler og visse små molekyler som kuldioxid (CO₂), ilt (O₂) og vand (H₂O), men uigennemtrængelig for ioner og de fleste polære molekyler. Passage af ioner og polære molekyler er imidlertid mulig i kontrolleret omfang via forskellige typer transmembrane proteiner, f.eks. kanaler og transportproteiner (herunder biologiske "pumper" som natrium-kalium-pumpen). Cellemembranen medvirker til en række vigtige cellulære processer, f.eks. celleadhæsion og cellesignalering, og tjener som fæste for det intracellulære cytoskelet og vigtige ekstracellulære strukturer, heriblandt cellevæggen og glykocalyxen (en ydre beklædning af glykoproteiner, der medvirker ved celle-celle-genkendelse). Cellesignaleringen foregår ved hjælp af receptormolekyler (modtagermolekyler), der gør cellen i stand til at reagere på specifikke signalstoffer, f.eks. hormoner.