Amylopektin ist der Hauptbestandteil (70–80 %) der natürlichen pflanzlichen Stärke, z. B. der Kartoffel-, Weizen- oder Maisstärke. Den zweiten Hauptanteil der Stärke bildet mit 20–30 % das Polysaccharid Amylose.

Stärkelse, (C₆H₁₀O₅)_<var>n</var>, är en polysackarid som är den vanligaste kolhydraten i födan. Det finns bland annat i potatis, pasta och ris. Stärkelse består av molekylkedjor av glukos som kan vara raka (amylos) eller grenade (amylopektin). När vädret är gynnsamt producerar växterna mer energi än vad de förbrukar; överskottet lagras då i form av stärkelse. Stärkelse kan brytas ned till glukosenheter igen med hjälp av enzymet amylas. Mellanprodukten i den reaktionen är maltos.

Amylopektin er et polysakkarid som inngår som en av to komponenter i stivelse (den andre er amylose).

Amylopektin er den ene af to slags stivelse der findes i planter. Det er et kulhydrat, en meget forgrenet polymer der består af glukoseenheder. Polymeren er sammenbundet af α(1→4) bindinger med forgreninger af α(1→6) bindinger for hvert 24-30 glukosemolekyle. Amylopektin produceres af flere planter og forefindes i høje koncentrationer i kartofler og korn, hvor amylopektin udgør ca. 80% af stivelsen, de resterende 20% udgøres af amylose. Ved naturlige forhold fremtræder polymeren som en sammenrullet kugle, kaldet stivelseskorn, hvilket gør den særdeles velegnet til opbevaring af kulhydrat i plantecellerne. Opvarmes amylopectin til 65 °C i vandlig opløsning svulmer stivelseskornene op og der forekommer en gelatinisering. Denne gelatinisering er f.eks. årsagen til at havergrød kan laves ved at koge havegryn, der er rige på stivelse. Ved brygning af øl og whisky hydrolyseres amylopektin fra kornet (ofte byg) til maltose af enzymerne α-amylase og β-amylase, under mæskningen. α-amylase hydrolyserer bindingerne ved forgreningerne på amylopektinen, og leverer derved substrat til β-amylasen.

Amylopektin ist der Hauptbestandteil (70–80 %) der natürlichen pflanzlichen Stärke, z. B. der Kartoffel-, Weizen- oder Maisstärke. Den zweiten Hauptanteil der Stärke bildet mit 20–30 % das Polysaccharid Amylose.

Stärkelse, (C₆H₁₀O₅)_<var>n</var>, är en polysackarid som är den vanligaste kolhydraten i födan. Det finns bland annat i potatis, pasta och ris. Stärkelse består av molekylkedjor av glukos som kan vara raka (amylos) eller grenade (amylopektin). När vädret är gynnsamt producerar växterna mer energi än vad de förbrukar; överskottet lagras då i form av stärkelse. Stärkelse kan brytas ned till glukosenheter igen med hjälp av enzymet amylas. Mellanprodukten i den reaktionen är maltos.

Amylopektin er et polysakkarid som inngår som en av to komponenter i stivelse (den andre er amylose).

Amylopektin er den ene af to slags stivelse der findes i planter. Det er et kulhydrat, en meget forgrenet polymer der består af glukoseenheder. Polymeren er sammenbundet af α(1→4) bindinger med forgreninger af α(1→6) bindinger for hvert 24-30 glukosemolekyle. Amylopektin produceres af flere planter og forefindes i høje koncentrationer i kartofler og korn, hvor amylopektin udgør ca. 80% af stivelsen, de resterende 20% udgøres af amylose. Ved naturlige forhold fremtræder polymeren som en sammenrullet kugle, kaldet stivelseskorn, hvilket gør den særdeles velegnet til opbevaring af kulhydrat i plantecellerne. Opvarmes amylopectin til 65 °C i vandlig opløsning svulmer stivelseskornene op og der forekommer en gelatinisering. Denne gelatinisering er f.eks. årsagen til at havergrød kan laves ved at koge havegryn, der er rige på stivelse. Ved brygning af øl og whisky hydrolyseres amylopektin fra kornet (ofte byg) til maltose af enzymerne α-amylase og β-amylase, under mæskningen. α-amylase hydrolyserer bindingerne ved forgreningerne på amylopektinen, og leverer derved substrat til β-amylasen.