Øjet er kroppens lyssensor overfor den ydre verden. Det er en biologisk indretning, som opfangerer og projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Øjet beskyttes af øjenbrynet, øjenlågene og øjenvipperne og forsynes med væske fra tårekirtlen. Iris kan bl.a. have farverne, brun, blå, grøn og grå-blå. Nogles øjne skifter også farve i forskelligt lys.

Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Stednavne giver mulighed for at udlede viden om landområders tidlige historie med hensyn til bebyggelse, samfundsstruktur og samfærdsel og er en vigtig kilde til Danmarks tidlige kulturhistorie. Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet har registreret over 200.000 danske stednavne, hvor af Stednavneudvalget samme sted har autoriserede stavemåden for ca. 25.000, som således er de autoriserede stednavne i Danmark.

Øjet er kroppens lyssensor overfor den ydre verden. Det er en biologisk indretning, som opfangerer og projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Øjet beskyttes af øjenbrynet, øjenlågene og øjenvipperne og forsynes med væske fra tårekirtlen. Iris kan bl.a. have farverne, brun, blå, grøn og grå-blå. Nogles øjne skifter også farve i forskelligt lys.

Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Stednavne giver mulighed for at udlede viden om landområders tidlige historie med hensyn til bebyggelse, samfundsstruktur og samfærdsel og er en vigtig kilde til Danmarks tidlige kulturhistorie. Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet har registreret over 200.000 danske stednavne, hvor af Stednavneudvalget samme sted har autoriserede stavemåden for ca. 25.000, som således er de autoriserede stednavne i Danmark.