Kryptografi, (grek. cruptos = "gömd", graphein = "skrift"), konsten att göra text obegriplig för utomstående och obehöriga. Kryptografin är en del av kryptologin.

Kryptografi on kryptografiaa harjoittava henkilö, joka työkseen tekee uusia salakirjoitusmenetelmiä ja suojaa viestejä salakirjoitukselta. Kryptografin vastakohtanas on kryptoanalyytikko, joka pyrkii avaamaan kryptografin salakirjoituksen. Tunnettuja kryptografeja olivat mm. salakirjoituksia kehittänyt Julius Caesar ja Blaise de Vigenère.

Kryptografi er læren om lingvistiske og matematiske teknikker for å sikre informasjon mot innsyn eller modifikasjon, som oftest i forbindelse med kommunikasjon. Den historisk mest interessante delen av kryptografi er kryptering, som består i å prøve å gjøre en melding uleselig for andre enn de som er ment å motta den. Moderne kryptografi omfatter også teknikker for å kunne verifisere at en melding ikke har blitt endret siden den ble sendt, eller at den har blitt sendt av en autorisert sender; dette brukes blant annet i systemer som elektronisk signatur og digitale penger.

Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder. Kryptografi kan opdeles i tre underkategorier:

• Kryptering, kunsten at hemmeligholde information (typisk en besked), så den bliver ulæselig for tredjepart.
• Kryptoanalyse, kunsten at få fat i den hemmeligholdte information ud fra den krypterede, uden at kende krypteringsnøglen.
• Nøgledistribution, et specialemne der omfatter overførslen af krypteringsnøgler på sikker vis.

Kryptografi, (grek. cruptos = "gömd", graphein = "skrift"), konsten att göra text obegriplig för utomstående och obehöriga. Kryptografin är en del av kryptologin.

Kryptografi on kryptografiaa harjoittava henkilö, joka työkseen tekee uusia salakirjoitusmenetelmiä ja suojaa viestejä salakirjoitukselta. Kryptografin vastakohtanas on kryptoanalyytikko, joka pyrkii avaamaan kryptografin salakirjoituksen. Tunnettuja kryptografeja olivat mm. salakirjoituksia kehittänyt Julius Caesar ja Blaise de Vigenère.

Kryptografi er læren om lingvistiske og matematiske teknikker for å sikre informasjon mot innsyn eller modifikasjon, som oftest i forbindelse med kommunikasjon. Den historisk mest interessante delen av kryptografi er kryptering, som består i å prøve å gjøre en melding uleselig for andre enn de som er ment å motta den. Moderne kryptografi omfatter også teknikker for å kunne verifisere at en melding ikke har blitt endret siden den ble sendt, eller at den har blitt sendt av en autorisert sender; dette brukes blant annet i systemer som elektronisk signatur og digitale penger.

Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder. Kryptografi kan opdeles i tre underkategorier:

• Kryptering, kunsten at hemmeligholde information (typisk en besked), så den bliver ulæselig for tredjepart.
• Kryptoanalyse, kunsten at få fat i den hemmeligholdte information ud fra den krypterede, uden at kende krypteringsnøglen.
• Nøgledistribution, et specialemne der omfatter overførslen af krypteringsnøgler på sikker vis.