Denne artikkelen tar for seg Tysklands historie i den perioden som er blitt kjent som Weimarrepublikken, fra slutten av første verdenskrig til Hitlers maktovertagelse i 1933.

Weimarrepublikken er det uofficielle navn på det Tyske Rige som fulgte det andet tyske kejserrige, der blev afskaffet som konsekvens af det tyske nederlag i første verdenskrig. Tyskland hed fortsat det tyske rige. Weimarrepublikken bestod 1919-1933 og er opkaldt efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1. august 1919. Republikken var et forsøg på at skabe et demokrati i et land med stærke autoritære traditioner. Republikken blev afskaffet, da nationalsocialisterne med hjælp fra højre- og midterpartier fik to tredjedeles flertal for at afskaffe den.

Weimarrepublikken (tysk Weimarer Republik) er eit namn som ofte vert nytta om Tyskland i perioden 1919 til 1933. Omgrepet kjem av at den tyske Riksdagen møttest i Weimar for å vedta ei ny grunnlov i 1919. Weimargrunnlova vart vedteken den 11. august. Samlinga fann stad i Weimar på grunn av uro i Berlin. Kommunistar prøvde å ta makta og kjempa mot konservative frikorps, sosialdemokratar og restane av hæren.

Denne artikkelen tar for seg Tysklands historie i den perioden som er blitt kjent som Weimarrepublikken, fra slutten av første verdenskrig til Hitlers maktovertagelse i 1933.

Weimarrepublikken er det uofficielle navn på det Tyske Rige som fulgte det andet tyske kejserrige, der blev afskaffet som konsekvens af det tyske nederlag i første verdenskrig. Tyskland hed fortsat det tyske rige. Weimarrepublikken bestod 1919-1933 og er opkaldt efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1. august 1919. Republikken var et forsøg på at skabe et demokrati i et land med stærke autoritære traditioner. Republikken blev afskaffet, da nationalsocialisterne med hjælp fra højre- og midterpartier fik to tredjedeles flertal for at afskaffe den.

Weimarrepublikken (tysk Weimarer Republik) er eit namn som ofte vert nytta om Tyskland i perioden 1919 til 1933. Omgrepet kjem av at den tyske Riksdagen møttest i Weimar for å vedta ei ny grunnlov i 1919. Weimargrunnlova vart vedteken den 11. august. Samlinga fann stad i Weimar på grunn av uro i Berlin. Kommunistar prøvde å ta makta og kjempa mot konservative frikorps, sosialdemokratar og restane av hæren.